Så er enden ved at være nær. Det er den mest underlige følelse i kroppen at skulle hjem. Men først og fremmest må jeg jo hellere lige fortælle lidt om den sidste tid jeg har haft. Perth har været helt fantastisk. Det er en dejlig by og vestkysten er rigtig lækker. Det hele begyndte jo at blive lidt hverdags agtigt i Perth. Arbejdede på Carnegies ca 5-6 gange om ugen. I hverdagen altid fra 5-6 stykker til 9-10 stykker, så det er perfekt. For så havde mig og Pernille hele dagen bare til at hygge og tage på stranden og sådan. Så det har vi gjort næsten hver dag. Stranden og så på arbejde.
Så ville vi på en tur til Rotnes som er en ø der ligger lidt ude for Perth/Fremantel. Vi havde købt en dagbillet så vi skulle af sted kl. 8 med færgen og så ville vi være på Rotnes kl. 10. Det var en laaaaaaang tur. Så mig og Nille sov nærmest hele vejen mens Anders tog billeder af alt der var værd at se på vej derud med færgen. Så kommer vi i land og har lejet cykler så vi kunne komme rundt som vi ville, det ville ikke være noget problem for os jo. Og i øvrigt, i australien er det jo lovpligtigt at kører med cykelhjelm. Men det er sku ikke nogen smarte hjelme vi fik. Vi så utrolig tumpede ud. Oven i det fik vi snorkel udstyr med også så vi kunne snorkel rundt i vandet rundt på strandene. Så kigger vi på kortet. 22 km hele vejen rundt om øen og vi tænker ej det da fint nok, det tager bare 5-6 timer og hvis vi skulle nå den sidste færge kl. 16 og vi også gerne ville snorkle og se ting og ligge på stranden så var det måske lige et stort nok sats hehe.. Så vi valgte 10 km ruten som ville tag ca 3 timer. Nu er problemet bare, vi har ikke cyklet i flere år rigtigt, og slet ikke op og ned af bakker haha. Vi hopper op på cyklerne og pernilles gear er bare LORT. Hun kører i 1-2 gear hele tiden (ud af 18 haha) så hun var sej op ad bakke hvilket jeg IKKE var. Så mig og Nille lavede et godt teamwork at når vi kørte op ad bakke skubbede hun mig lidt op og ned ad bakke skubbede jeg hende. Meeeen.. da vi havde cyklet omkring 5-6 km, kiggede vi på uret og vi havde brugt 1½ time på det. HVAD SKER DER??? Hahhaa.. Det er jo helt sindsygt så langsomme vi er. Inden vi tog ud og kørte handlede vi lidt mad ind i butikken i byen på ø’en, og mig og nille havvde en taske til vores ting, men adners han gad da ikke bruge penge på en taske/pose til 3 aud. Så han købte en rulle tape og tapede alle sine bananer på cyklen! Hahaha.. Så han havde en seriøs BANAN cykel. Selv børnene grinte af ham. Det var virkelig komisk. Så nåede vi til Salmon Bay, hvor vi snorklede rundt og lå på stranden og pludselig var kl halv 3, og vi tænkte hvis det tager 1½ herud for os, må vi hellere komme tilbage, så et kvarter efter så står vi inde i byen. Det giver absolut INGEN mening. Haha..Så vi tog lige et slag minigolf og Anders står rigtig og blærer sig og han kan bare det hele osv. Haha.. Så vi går i gang og vi siger fra starten vi er virkelig dårlige så vi gider ikke engang prøve at vinde, men så er mig og nille bare UTROLIG heldige, og Anders HELT vildt Uheldig. Så det endte med at Pernille nr.1 og mig nr. 2 og Anders nr. sidst :P med 15 point. Hahaha.. Det var simpelthen så sjovt. Men han syntes hvis ikke det var så sjovt igen.
Nille og jeg blev også inviteret ud og surfe med en fra arbejdet og hans venner. Det var rigtig fedt. Vi stod bare op kl. 5.30 (ellers dvs vi havde ikke rigtig sovet) og så skulle vi kører i 2½ time før vi var der, så jeg har set lidt af vestkysten også.
Det værelse mig og Nille boede på i Perth YHA var forfærdeligt (lige med hensyn til sovningen) Jeg får en overdrevent fed negerdame oven i køjen over mig!! For det første så knirker sengen HELT vildt hver eneste gang hun bare trækker vejret. Jeg var seriøst bange for den ville knække sengen og det var min måde at dø på. OVERBEVIST! Så de 2 nætter hun sov over mig, troede jeg dybt seriøst jeg skulle dø. Og jeg sov mellem 30 min og 2 timer hver nat fordi jeg sov så dårligt. For når hun ENDELIG ikke bevægede sig, så begyndte hun bare at trække de store torsk i land. Og det var ikke små torsk. De var gigantiske. Så ligger man der og tænker aaaaah nu kan jeg sove godt endelig og så kommer der bare det vildeste grynt over fra hende af. Det er da utroligt. Men så her i lørdags havde pernille ikke nogen seng en nat. Fordi der var totalt booket, så hun sov i min seng den nat. Så den overvægtige neget dame rykkede ned i Pernilles underkøje, hvilket vi satte meget stor pris på og hele dagen har der ikke været nogen i sengen oven over mig, meeeeen.. så da den bliver hen på aften kommer en lille kineser dame ind og hun virker fin nok, så det skulle ikke være noget problem tænker vi. Men så ligger mig og nille der i den lille køjeseng og skal til at sove, så falder kineseren i søvn, og tror i så ikke at hun har den mærkeligste vane når hun sove. HUN RYSTER? Altså ikke bare sådan lidt, det var sku ligesom om der var jordskælv. Hun rystede over hele kroppen så hele sengen bare gyngede frem og tilbage??? WHAT ARE THE ODDS! Så er det lige før jeg hellere ville have den store dame over mig end det der. For det var GODT nok belastende. Men ja, sådan er det jo at bo på hostel haha.. Ellers har mig og Nille været ude og se Heath Ledgers grav (hollywood skuespiller) Virkelig dygtig. Han døde for nogen år siden og vi fandt ud af han var begravet i perth, så vi ville ud og se hans grav, hvor svært kan det være. Det kan jeg fortælle jer. MEGET SVÆRT. Den gravplads var jo delt op i Områder og sektioner. Den var så fooooor sindssyg stor. Men vi finder ud af han ligger i: Area MC section BK .. Så hvor svært kan det være. Vi kommer til område MC og det er ENORMT!!! Vi begyndte og lede men vi kan knap no se numrene på gravstederne og kan ikke se nogen sectioner. Så det ender med vi kigger på ALLE gravstenene for at finde af. Altså ca 700 gravsten. Hahaha.. OG han var der ikke. Indtil vi kigger på kortet og finder ud af at der er et område MC mere, bare i Blå boks og ikke i gul boks. DOH. På dette tidspunkt havde vi allerede brugt over en time på at lede det andet sted. DOH. Så vi går heeeeele vejen over til omrøde MC blå.. og leder og leder og leder. Og finder endelig BK. Så leder vi og leder igen. Og vi kan bar ikke finde noget. Indtil vi næsten har givet op og jeg stopper og kigger tilfældigvis ned og DER står den. En lille sten eller nej skilt med hans bedsteforældres navne hvor hans aske er strøjet ud over. Man havde jo lidt regnet med en stor flot sten, men nej. Haha.. Men vi fandt det, det er det vigtigste. Så tog vi ud og spiste den sidste aften, delte en flaske vin og bare hyggede mig og nille. Og så kom jeg til Sydnet mandag aften kl 18. Hvor jeg skulle mødes med en ven fra Odense der hedder Jakob, han var lige i sydney et par dage indtil Jakob rosholm ville komme samme mandag med bus kl 21 og så skulle de sammen af sted med bus igen kl 23 til Yamba. Så jeg mødtes md Jakob bramming da jeg kom til sydney og så kom jakob Rosholm og joinede os kl 21. og fik et par øl og så satte jeg dem på bussen og gik hjem og sov. Så har jeg hele dagen i går gået rundt og shoppet lidt, men så meget fandt jeg ikke rigtig. Ærgeligt. Og så skulle jeg ned på kontoret og lukke mit australske kort, problemet er bare, at jeg får min løn på fredag fra mit arbejde og skal jo ikke lukke kortet inden. Og de kan ikke lukke det fpr mig, så det kunne jeg ikke ordne. TYPISK. Så ville jeg efterlyse min pakke jeg sendte hjem da jeg var i Yamba. 4½ månede siden. Så står i kø i 100 år på posthuset og så da jeg kommer til skranken: Du skal ringe til 131318 … vi kan ikke hjælpe dig. WHAT. Altså helt ærligt. Så skal jeg ringe, men har ikke flere penge på, så hele vejen tilbage til hostel, putte penge på mit kort, og så ringe for at få afvide, ja den er kommer ud af australien den 23 september. Mere kan jeg ikke se. Så kontakte det danske postvæsen. AAARGHH.. Så gav op og så hjalp farmand med at efterlyse den I dk . flot haha.. Så kom jeg tilbage og en Engelsk pige Emily er tjekket ind og så kom der en fransk pige Marian. OG så var vi ude og spise og drikke vin i går, så vi fejrede min sidste aften i australien. For nu har jeg lige tjekket ud af mit hostel og sidder her i 2 timer før jeg skal af sted mod lufthavnen. OG GÆT lige hvilken dag jeg har valgt at rejse hjem på???? 26. januar er Australia Day. Den største dag for alle australier. TYPISK siger jeg. Sydney er FYLDT med unge mennesker og alle går bare helt amok og fejre alt i dag, hvilket også resultere i jeg ikke kan få en taxa i dag, hvis jeg gør vil jeg risikere at side i trafikprop i 2-3 timer fordi der er såååå mange mennesker. Haha.. Det er så fladt jeg rejser i dag!!! ØV siger jeg bare. Så jeg skal med toget til lufthavnen. Bærer alle mine ting op til toget og så i tog. Orha. Har jeg lidt ondt af mig selv. Men tænkt?? Lige om snart er jeg i DK. Skal lige til lufthanven 3 timer før og så min flyve tur er 22 timer plus 3 timers vente tid i Bangkok.. JUHU. Ej men det er så underligt at skulle hjem. Kan slet ikke forestille mig det. Men bliver dejligt at se alle igen.
Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og har oplevet så mange ting. Det er fantastisk. Det er ikke enden på noget det her, men bare begyndelsen på noget nyt. Jeg elsker den her form for liv, har aldrig i mit liv følt mig så fri som jeg har gjort de sidste 5 mdr. Det er en ubeskrivelse fantastisk følelse. Glæder mig til at se jer alle sammen igen. Jeg går lige 10 timer tilbage i tiden og så er jeg i DK igen.. Mærkeligt.